Erstellt von Natasja Tøndering
vor etwa 4 Jahre
|
||
Definér mediastinum
Angiv hvorledes mediastinum inddeles.
Angiv mediastinums afgrænsning anteriort, posteriort, lateralt, superiort og inferiort.
Angiv hvorledes øvre indgang (apertura thoracis superior) til brysthulen afgrænses.
Angiv brysthulens ossøse og kartilaginøse afgrænsning kaudalt.
Benævn den struktur, der aflukker brysthulens nedre åbning (apertura thoracis inferior).
Angiv afgrænsningen af mediastinum superius.
Benævn strukturerne i mediastinum posterius.
Benævn strukturerne i mediastinum superius.
Benævn i rækkefølge anteriort-posteriort de større strukturer, som ligger i midtlinien bag manubrium sterni i mediastinum superius.
Angiv hvilke arterier, vener og lymfeknuder man finder i mediastinum posterius.
Benævn de nerver der passerer fra halsen igennem mediastinum til abdomen.
Benævn det kar, der passerer fra abdomen gennem mediastinum posterius til v. brachiocephalica sin.
Angiv indholdet i mediastinum medium.
Angiv hjertets lejring i forhold til skelettet anteriort hos en voksen person.
Angiv beliggenheden af ictus cordis.
Benævn hjertets flader.
Benævn den del af hjertet der danner basis cordis og angiv i hvilken retning basis vender.
Beskriv basis cordis’ relationer.
Definér pericardium fibrosum og pericardium serosum.
Angiv pericardium fibrosums relationer anteriort, superiort, posteriort, inferiort og lateralt.
Angiv den sensitive innervation af pericardium fibrosum.
Angiv den sensitive innervation af pericardium serosum.
Ved overgangen mellem det viscerale og parietale blad i pericardium serosum dannes to store sinus. Benævn disse sinus og angiv deres beliggenhed i forhold til hjertets store kar
Benævn hjertets hulrum.
Angiv hvilket hulrum, der ligger anteriort for oesophagus.
Beskriv kort hjertets to pumper.
Beskriv opbygningen af septum interventriculare cordis.
Højre atrium er delt i to dele af crista terminalis.
Beskriv kort forskellen mellem de to dele.
Beskriv hjertets højre ventrikel (vægtykkelse, form, inddeling, karakteristika i muskelrelieffet).
Angiv hvilken funktion trabecula septomarginalis har.
Benævn højre og venstre ventrikels ind- og udmundingsostier og angiv de respektive ostiers klaptyper.
Karakterisér en fligklap (cuspis).
Karakterisér en semilunærklap (Valvula semilunaris).
Karakteriser en papillærmuskel.
Beskriv kort chordae tendineae og redegør kort for deres funktion.
Angiv hvor mange fligklapper, der modtager chordae tendineae fra en papillærmuskel.
Angiv hvad der forstås ved hjertets skelet og beskriv dets lokalisation.
Redegør kort for skelettets funktion.
Angiv hvor på brystvæggen du skal placere stetoskopet for tydeligst at høre klaplydene fra aortaklappen, pulmonalklappen, mitralklappen og tricuspidalklappen, fx ved patologiske forandringer.
Definér hjertetamponade.
Beskriv kort de ændrede trykforhold, der opstår hvis tricuspidalen er insufficient under systolen.
Benævn de tre kar der fører afiltet blod til højre atrium.
Angiv hvor mange pulmonalvener, der munder i venstre atrium og benævn de 4 pulmonalvener - gerne latinske navne.
Beskriv blodets mulige forløb fra intercostalvenerne til højre atrium.
Indmundingen af v. cava inferior i højre atrium er forsynet med en klap - omend rudimentær.
Angiv hvilken betydning denne klap har/eller har haft.
Beskriv hjertets arterieforsyning af A. coronaria sin. (arteriernes navne, forløb og forsyningsområder).
Beskriv hjertets arterieforsyning af A. coronaria dxt. (arteriernes navne, forløb og forsyningsområder).
Angiv hvad der forstås ved ”venstresidig dominans”.
Angiv den typiske arterielle blodforsyning af septum interventriculare cordis.
Angiv hvilken koronararterie der ofte forsyner den sinu-atriale knude (sinusknuden) og atrio-ventrikulærknuden (AV-knuden).
Angiv hvilken koronararterie der ofte forsyner fasciculus atrioventricularis og dette ledningsbundts 2 grene, crus dextrum og crus sinistrum.
Angiv hvor det blod der munder i højre atrium gennem sinus coronarius stammer fra.
Benævn de vigtigste afsnit af hjertets impulsledningssystem og angiv deres beliggenhed i hjertet.
Angiv kort funktionen af hjertets impulsledningssystem.
Beskriv kort hjertets sympatiske, parasympatiske og sensoriske innervation.
Angiv hvorfor en patient med quadriplegi (en pt. med en total tværsnitslæsion af rygmarven over C5 niveau) har nedsat hjertefrekvens.
Redegør kort for forløbet af smertefibre fra hjertets myokardium til rygmarven med angivelse af de spinale segmenter smertefibrene benytter.
Angiv hvad der forstås ved en aortabue.
Benævn de definitive arterier som dannes fra henholdsvis 3., 4. og 6. aortabue.
Angiv i hvilken del af septum interventriculare en ventrikelseptumdefekt (VSD) ofte er lokaliseret og angiv en forklaring.
Beskriv kort udviklingen af septum interatriale cordis.
Atrieseptumdefekter (ASD) inddeles i ostium primum- og ostium secundum-defekter.
Angiv hvorledes disse to typer af ASD kan opstå.
Redegør kort for hvorfor ASD’er som oftest er ufarlige og asymptomatiske.
Angiv det embryologiske grundlag for at en transposition af de to store arterier kan opstå.
Angiv for ductus arteriosus dens lokalisation og funktion hos fosteret.
Benævn den anden shunt i det føtale hjerte og dennes funktion.
Redegør kort for den øgede belastning af lungekredsløbet ved en ductus arteriosus persistens.
Angiv hvad der forstås ved coarctatio aortae.
Angiv de to typer af coarctatio aortae der skelnes mellem og angiv hvilken type der er den hyppigste.
Angiv hvordan der kan etableres kollateral circulation mellem aortae proximalt og distalt for coarctatio.