Mediastinum og Hjerte (I og II) standardsvar

Question	Answer
Definér mediastinum	Bindevævsrum med strukturer mellem de to lunger fra Apertura thoracis superior→ Diaphragma. Begrænses fortil: Sternum Begrænses bagtil: Hvirvelsøjlen Begrænses lateralt: Pleura mediastinalis
Angiv hvorledes mediastinum inddeles.	Overordnet inddeles det i Mediastinum superius et inferius. Grænsen = Horizontalplan fra Angulus sterni → T4+T5 Mediastinum inferius inddeles yderligere i anterius, medium og posterius.
Angiv mediastinums afgrænsning anteriort, posteriort, lateralt, superiort og inferiort.	Anteriort: Sternum Posteriort: Hvirvelsøjlen Lateralt: Pleura mediastinalis Superiort: Apetura thoracis superior Inferiort: Diaphragma
Angiv hvorledes øvre indgang (apertura thoracis superior) til brysthulen afgrænses.	Incisura jugularis + Costae 1 + T1
Angiv brysthulens ossøse og kartilaginøse afgrænsning kaudalt.	Øssøs: T12 + Costae 12 & 11 Cartilaginøs: Ribbenskurvatur til Processus xiphoideus.
Benævn den struktur, der aflukker brysthulens nedre åbning (apertura thoracis inferior).	Diaphragma
Angiv afgrænsningen af mediastinum superius.	Superiort: Apetura thoracis superior Inferiort: Horizontalplan gennem Angulus sterni + discus mel. T4 og T5 Anteriort: Sternum Posteriort: T1 → T5
Benævn strukturerne i mediastinum posterius.	1. Oesophagus 2. Nn. vagi 3. Aorta thoracica 4. Vv. azygos et hemiazygos 5. Ductus thoracicus 6. Trunci sympatici 7. Lymfeknuder (Inn. mediastinale posteriores)
Benævn strukturerne i mediastinum superius.	Forrest: 1. Thymus 2. Lymfekknuder 3. Vasa thoracici internae Midterst: 4. Arcus aortae + grene 5. Vv. brachiocephalica 6. V. cava superior 7. Ductus thoracicus 8. Nn. phrenici 9. Rami cardiaci 10. N. laryngeus recurrens sinister Bagerst: 11. Trachea 12. Nn. vagi 13. Oesophagus 14. Trunchi Sympatici 15. Prevertebral muskulatur
Benævn i rækkefølge anteriort-posteriort de større strukturer, som ligger i midtlinien bag manubrium sterni i mediastinum superius.	1. Arcus aortae 2. Trachea 3. Oesophagus
Angiv hvilke arterier, vener og lymfeknuder man finder i mediastinum posterius.	1. Aorta thoracicus + intercostalarteriernes afgang 2. Azygossystemet 3. Ductus thoracicus + lnn. mediastinalis posteriores
Benævn de nerver der passerer fra halsen igennem mediastinum til abdomen.	1. Nn. phrenici 2. Nn. Vagi
Benævn det kar, der passerer fra abdomen gennem mediastinum posterius til v. brachiocephalica sin.	Ductus thoracicus
Angiv indholdet i mediastinum medium.	1. Hjertet (Cor) 2. Perikardiet 3. V. cava superior 4. Aorta ascendens 5. Truncus pulmonalis 6. Nn. phrenici
Angiv hjertets lejring i forhold til skelettet anteriort hos en voksen person.	Bag Corpus sterni fra Costa 3 → 5/6. Hjertet strækker sig lidt til højre for sternum og til venstre vil Apex nå intercostalrum 5 i medioclaviculærlinjen.
Angiv beliggenheden af ictus cordis.	Ictus cordis = Apex, derfor intercostalrum 5 i medioclaviculærlinjen.
Benævn hjertets flader.	1. Facies diaphragmatica 2. Facies sternocostalis 3. Facies pulmonalis dxt. et sin. (Basis)
Benævn den del af hjertet der danner basis cordis og angiv i hvilken retning basis vender.	Basis dannes af atrierne (mest venstre) Op, bagud og til højre.
Beskriv basis cordis’ relationer.	1. Oesophagus 2. Aorta Thoracica
Definér pericardium fibrosum og pericardium serosum.	Pericardium fibrosum: Ydre lag af perikariesækken (tæt bindevæv) Pericardium seosum: To lag, Parietale og Viscerale, beklæder hjertets overflade.
Angiv pericardium fibrosums relationer anteriort, superiort, posteriort, inferiort og lateralt.	Anteriort: Sternum Superiort: Bliver til Tunica adventia på de store kar fra hjertet. Posteriort: Mediastinum posterius Inferiort: Centrum tendineum diaphragmatis (pericardium fibrosum er hæftet til centrum tendineum) Lateralt: Pleura mediastinalis
Angiv den sensitive innervation af pericardium fibrosum.	N. phrenicus sin. et dxt. (C3, C4 & C5)
Angiv den sensitive innervation af pericardium serosum.	N. phrenicus
Ved overgangen mellem det viscerale og parietale blad i pericardium serosum dannes to store sinus. Benævn disse sinus og angiv deres beliggenhed i forhold til hjertets store kar	1. Bladene danner opadtil omkring venerne en lukket omslagsfold på bagsiden af hjertet = Sinus obliquus pericardii 2. Bladene danner omgangsfold omkring Aorta og Truncus pulmonalis. Disse to omslagsfolder danner en tværgående forbindelse = Sinus transversus pericardii
Benævn hjertets hulrum.	To forkamre: Atrium dextrum et sinistrum To hjertekamre: Ventriculus dexter et sinister
Angiv hvilket hulrum, der ligger anteriort for oesophagus.	Atrium sinistrum
Beskriv kort hjertets to pumper.	Pumpen til lungekredsløbet: V. cava sup. et inf. → atrium dextrum → ventriculus dexter → Truncus pulonalis → Arterie pulmonalis sin. et. dxt. → Kapillærnet → 4. Vv. pulmonalis → Atrium sinistrum Pumpen til det store kredsløb: Atrium sinistrum → Ventriculus sinister → Aorta
Beskriv opbygningen af septum interventriculare cordis.	1. Pars muscularis = forreste og største 0,5-1 cm tyk. Opadtil og bagtil, består af bindevæv med 1,5-2 mm tykkelse. 2. Pars membranacea = Den septale triscuspidalklap er hæftet, inddeles i Septum atrioventriculare (HA og VV) og Septum interventriculare (mel. de to ventrikler).
Højre atrium er delt i to dele af crista terminalis.	Anteriort: Atrium dextrum med mm. pectinati Posteriort: Atrium dexgtrum glat tynd væg, hvor Vv. cavae munder.
Beskriv kort forskellen mellem de to dele.	Anteriort: Deriveret fra det primitive atrium Posteriort: Deriveret fra højre sinushorn
Beskriv hjertets højre ventrikel (vægtykkelse, form, inddeling, karakteristika i muskelrelieffet).	Vægtykkelse: 0,5 cm Form: Bøjet rør Inddeling: Tømningsdel (For) og fyldningsdel (Bag) Karakteristika: Muskulaturen danner Trabeculae carneae undtaget i conus arteriosus der er glat. Højre ventrikel har 3 papillærmusker (ant. et post. et septalis)
Angiv hvilken funktion trabecula septomarginalis har.	Fører en del af ledningssystemet, Crus dextrum til ventriculus dexters forvæg.
Benævn højre og venstre ventrikels ind- og udmundingsostier og angiv de respektive ostiers klaptyper.	Venstre ventrikel: Indløb = Ostium atrioventriculare sin. med Valva mitralis med to cuspis ant. et post. Udløb = Ostium aortae med valva aortae med 3 poseklapper valvula semilunaris sin. et dxt. et post. Højre ventrikel: Indløb: Ostium atrioventriculare dxt. med valva triscuspidalis med cuspis ant. et post. et septalis. Udløb: Ostium trunci pulmonalis med valva trunci pulmonalis 3 poseklapper valvula semilunaris ant. et sin. et dxt.
Karakterisér en fligklap (cuspis).	→ Trekantet, fæstnet til Annulus fibrosus + to uregelmæssige rande ind i ventriklerne → mm. papillari hæfter med Chordea tendineae på klappernes rande og ventrikulærflader.
Karakterisér en semilunærklap (Valvula semilunaris).	→ Tynd fri kant, på mindten en Nodulus. → Afgrænset stykke Lunula, randen af lukkelinjen og den frie kant.
Karakteriser en papillærmuskel.	Kegleformet muskel med tilhæftninger i basis og går ud i lumen, hvor den afgiver Chordae Tendineae, der hæfter på AV klapperne.
Beskriv kort chordae tendineae og redegør kort for deres funktion.	Senetråde fra papillærmusken til cuspis, der forhindrer at AV-klapperne presses ind i atrierne under systole.
Angiv hvor mange fligklapper, der modtager chordae tendineae fra en papillærmuskel.	Mindst 2
Angiv hvad der forstås ved hjertets skelet og beskriv dets lokalisation.	Består af tæt fibrøst bindevæv mellem atrier og ventrikler, danner Anuli fibrosi (AV-åbningen) samt Trigonum fibrosum dxt. et sin. (dxt = mellem aortaostiet og højre AV-ostium. sin. = mellem aortaostiet og venstre AV-ostium.
Redegør kort for skelettets funktion.	→ Stabiliserer ostierne og er tilhæftningssted for klapper og muskulatur. → Elektrisk isolerer atrier fra ventrikler.
Angiv hvor på brystvæggen du skal placere stetoskopet for tydeligst at høre klaplydene fra aortaklappen, pulmonalklappen, mitralklappen og tricuspidalklappen, fx ved patologiske forandringer.	1. Aortaklap = Intercostalrum 2 til højre for sternum 2. Pulmonalklappen = Intercostalrum 2 til venstre 3. Mitralklappen = Intercostalrum 5 medioclavikulærlinjen til venstre 4. Triscuspidalklappen = 5.-6. venstre ribbensbrusk.
Definér hjertetamponade.	Ophobning af væske/blod i cavitas pericardialis → hæmmer fylding af ventriklerne og SV
Beskriv kort de ændrede trykforhold, der opstår hvis tricuspidalen er insufficient under systolen.	Insuifficiens → ændrede trykforhold i højre atrium og højre ventrikel, der ses øget centralt venetryk.
Benævn de tre kar der fører afiltet blod til højre atrium.	1. V. cava superior 2. V. cava inferior 3. Sinus coronarius
Angiv hvor mange pulmonalvener, der munder i venstre atrium og benævn de 4 pulmonalvener - gerne latinske navne.	Der er 4 V. pulmonalis superior sin. et dxt. V. pulmonalis inferior sin. et dxt.
Beskriv blodets mulige forløb fra intercostalvenerne til højre atrium.	Vv. intercostales posteriors fra højre → V. azygos Vv. intercostales posterores fra venstre → V. hemiazygos → V. azygos → V. cava superior
Indmundingen af v. cava inferior i højre atrium er forsynet med en klap - omend rudimentær. Angiv hvilken betydning denne klap har/eller har haft.	Hos fosteret leder Valvula v. cavae inferiores blodet fra V. cava inferior mod foramen ovale.
Beskriv hjertets arterieforsyning af A. coronaria sin. (arteriernes navne, forløb og forsyningsområder).	Aorta ascendens over valvula semilunaris sin. → A. coronaria sin. → mellem venstre aurikel og Truncus pulmonalis → Sulcus coronarius → deles i Ramus interventricularis anterior og Ramus circumflexus. * Ramus interventricularis anteror → Mod apex i sulcus interventricularis anterior * Ramus circumflexus → sulcus coronarius mod venstre og mod højre på bagsiden → afgiver Ramus marginalis til venstre side af hjertet. Forsyning: 1. Ramus interventricularis anterior = Ventriklerne (forrest) + forreste 2/3 af Septum interventriculare. 2. Ramus circumflexus = ventre atrium + venstre ventrikel.
Beskriv hjertets arterieforsyning af A. coronaria dxt. (arteriernes navne, forløb og forsyningsområder).	Aorta ascendens over valvula semilunaris dxt. → A. coronaria dxt. → under højre auricle → frem i sulcus coranarius → Facies diaphragmatica →Ramus interventriculare posterior → mod Apex i sulcus interventricularis posterior. * Før facies diaphragmatica afgives Ramus marginalis mellem Facies sternocostalis og Facies diaphragmatica Forsyning: Højre atrium + septum interatriale + lidt af højre ventrikels forflade. Højre ventrikels bagflade + meget af venstre ventrikels bagflade. Bagerste 1/3 af Septum interventriculare.
Angiv hvad der forstås ved ”venstresidig dominans”.	Ramus circumflexus fra a. coronaria sin. afgiver r. intervenricularis posterior og vil forsynes størstedelen af bagfladen + bagerste 1/3 af Septum cordis.
Angiv den typiske arterielle blodforsyning af septum interventriculare cordis.	Normalt forsyner a. coronaria sin. forreste 2/3 af septet og a. coronaria dxt. bageste 1/3 af septet
Angiv hvilken koronararterie der ofte forsyner den sinu-atriale knude (sinusknuden) og atrio-ventrikulærknuden (AV-knuden).	A. coronaria dxt.
Angiv hvilken koronararterie der ofte forsyner fasciculus atrioventricularis og dette ledningsbundts 2 grene, crus dextrum og crus sinistrum.	a. coronaria sin.
Angiv hvor det blod der munder i højre atrium gennem sinus coronarius stammer fra.	Hjertets eget venøse blod
Benævn de vigtigste afsnit af hjertets impulsledningssystem og angiv deres beliggenhed i hjertet.	SA → AV → His'skebundt → 2 cruca → Purkinjefibre SA = Mellem V. cava og højre auricle ved Sulcus terminalis AV = Højre atries septale væg over tilhæftningen af Cuspis septalis. His'ske bundt = Inddeles i Truncus, 2 Cruca og Trabecula septomarginalis. * Truncus gennemløber Trigonum fibrosum dxt. * 2 Cruca. venstre og højre side af Septum interventriculare Purkinjefibre = Ligger i det Subendocardialelag.
Angiv kort funktionen af hjertets impulsledningssystem.	1. SA genererer det primære impuls 2. AV forsinker impulsen 3. His'ske bundt + Cruca sikrer hurtig depolarisering af ventrikler
Beskriv kort hjertets sympatiske, parasympatiske og sensoriske innervation.	Sympatisk: Postganglionære fibre fra sympatiske halsganglier + thoracale grænsestreng Innerverer: SA, AV og muskler i atrier + ventrikler Parasympatisk: Fra N. vagus til Plexus cardiacus Innerverer: SA + AV
Angiv hvorfor en patient med quadriplegi (en pt. med en total tværsnitslæsion af rygmarven over C5 niveau) har nedsat hjertefrekvens.	Den sympatiske innervation stammer fra thoracale segmenter i rygmarven, hvorimod den parasympatiske kommer fra N. vagus fra hjernestammen.
Redegør kort for forløbet af smertefibre fra hjertets myokardium til rygmarven med angivelse af de spinale segmenter smertefibrene benytter.	Føres via sensoriske neuroner til rygmarven i spinalgangliet. Smertefibrene løber fra Plexus cardicus i Nn. cardici til grænsestregnen via Rami communicantes albi til spinalnerverne (T1-T5) via de dorsale rødder til baghornene.
Angiv hvad der forstås ved en aortabue.	Hver branchiebue er forsynet med en aortabue, så der dannes 6 primitive aortabuer.
Benævn de definitive arterier som dannes fra henholdsvis 3., 4. og 6. aortabue.	3. A. Carotis communis 4. Venstre: Arcus aortae og Højre: A. subclavia dxt. 6. Truncus pulmonalis + start af A. pulmonalis
Angiv i hvilken del af septum interventriculare en ventrikelseptumdefekt (VSD) ofte er lokaliseret og angiv en forklaring.	Pars Membranacea, den membranøse del af septum. Udvikles fra endokardiepuderne som er hyppig sæde for defekter.
Beskriv kort udviklingen af septum interatriale cordis.	1. Septum primum → mod endocardiepuderne 2. Ostium primum vil forsvinde, men inden da dannes Ostium secundum kranielt. 3. Septum secundum dannes til højre fra Septum primum → disse danner Foramen ovale.
Atrieseptumdefekter (ASD) inddeles i ostium primum- og ostium secundum-defekter. Angiv hvorledes disse to typer af ASD kan opstå.	Ostium primum defekter: Endocardiepuderne vokser delvist og ikke helt sammen ostium secundum-defekter: 1. Dårlig udvikling af Septum secundum 2. Kraftig apoptose 3. Resorption af Septum primum
Redegør kort for hvorfor ASD’er som oftest er ufarlige og asymptomatiske.	De fleste åbninger er små = ikke væsentlige kliniske symptomer. Store åbninger giver venstre-højre shunt.
Angiv det embryologiske grundlag for at en transposition af de to store arterier kan opstå.	Ved transposition: Aorta fra højre ventrikel og Truncus pulmonalis fra venstre ventrikel. Skyldes at Truncus arteriosus deles af to spiralformerede endokardiepuder vokser mod atrioventriculærpuderne. Hvis de er lige og ikke spiralformet = transposition.
Angiv for ductus arteriosus dens lokalisation og funktion hos fosteret.	Shunt mellem Truncus pulmonalis og Arcus aortae. Shunter blod fra højre side til det store kredsløb.
Benævn den anden shunt i det føtale hjerte og dennes funktion.	Foramen ovale shunter det iltede blod fra højre- til venstre atrie.
Redegør kort for den øgede belastning af lungekredsløbet ved en ductus arteriosus persistens.	Højere tryk i venstre side + aorta. Pga. trykgradienten vil blodet fra det systemiske kredsløb løbe mod det pulmonære. Det vil øge højre ventrikels belastning.
Angiv hvad der forstås ved coarctatio aortae.	Forsnævring af Aortas lumen efter afgang af A. subclavia sin.
Angiv de to typer af coarctatio aortae der skelnes mellem og angiv hvilken type der er den hyppigste.	Forsnævring før eller efter Ductus arteriosus (Pre- eller postductal) Postductal hyppigst.
Angiv hvordan der kan etableres kollateral circulation mellem aortae proximalt og distalt for coarctatio.	Etableres via 1. A. subclavia 2. A. transversus cervicalis 3. A. subscapularis 4. Aa. intercostales posteriores 5. Aa. Thoracicae interae 6. A. epigastrica sup. et inf.

Next up

Mediastinum og Hjerte (I og II) standardsvar

Description

Resource summary

Similar

	Created by Natasja Tøndering about 4 years ago