De største arterier i vores krop er de arterier. De har en diameter på mere end mm.

Dens opbygning: Inderst findes (1) på et lag af basallamina og subendotialt bindevæv med få glatte muskelceller og fibroblaster. (2) og efterfølgende (3) med mange koncentriske og fenestrerede lag af elastiske membraner; her er der også elastiske og kollagene fibre. (4) findes mellem (3) og (5) , hvor (5) det er relativt tyndt og overvejende kollagene fibre. Her (5) findes også , som er karrets kar.

De næststørste arterie er de arterier. De har en diameter på mm til mm.

De har en relativt tyk væg ift. lumen pga. mange .

Tunica intima består af med og i de af arterierne, der er større findes også det .

De har en tydelig mellem Tunica intima og det tykke lag af , der har mere end 10 lag af koncentriske glatte muskelceller i de store og 4-10 lag i de små.

kan mangle i de små.

Det yderste lag er tykt af løst bindevæv med .

Disse arterier er gode til regulering af blodtilførslen.

Arterier:

De elastiske fibre ses hos de elastiske arterier i og hos de muskulære i .

Vener har ift. arterier: vægge, bindevæv og glat muskulatur.

Vener har desuden ingen eller .

Små vener har en diameter på til mm. Mellemstore vener har en diameter på til mm.

De små veners tunica intima består kun af , mens de mellemstore også har bindevæv.

Deres tunica media består af cirkulære lag af .

Tunica adventitia er i de mellemstore vener det lag, og består af .

Store vener har en diameter på større end mm.

Deres tunica intima består af både og bindevæv.

Tunica media er meget .

Tunica adventitia er meget , og indeholder = muskulære adventitia. Det indeholder også .

Arteriolerne har en diameter på um.

Tunica intima består af celler, der er forbundet med tight- og gap junctions. Cellerne er i tæt kontakt med de i tunica media via udløbere.

er veldefineret. Tunica media består af cirkulære lag af glatte muskelceller.
findes ikke. Tunica adventitia består af bindevæv.

Arterioler fungerer som .

Kapillærer har en diameter på til um, her er der kun plads til erythrocyt (d=7 um).

Der findes gennemfartskanaler som anastomoserer og danner et .

Fra metarteriolen til kapillæren findes sfinktere, som kontrollerer blodmængden.

Kapillærvæggen består af et lag af en basallamina med . 1 endothelcelle kan omgive hele lumen i små kapillærer, og i store er det 2-3.

Der findes 3 typer af kapillærer: (k) kapillærer, (f) kapillærer og .

er aflange celler forgrenet med cytoplasma. De er vigtige for regenerering af kar.

Kontinuerlige kapillærer er de mest udbredte og findes i muskel-, lunge-, bindevæv og i hjernen.

er forbundet med . Der findes et rum mellem cellerne. Desuden har den en kontinuerlig . Den indeholder også vesikler.

Fenestrerede kapillærer findes i tarmkanalen, nyrerne og endokrine kirtler.

findes ved affladede områder i cytoplasma og er lukket af et = tynd membran med proteoglykaner . Desuden har den en kontinuerlig og cellerne er forbundet med . Den indeholder få vesikler.

Sinusioder har en diameter op til til um, og findes i lever, milt og knoglemarv.

Deres form er og ikke cylindrisk som hos de andre. Der findes mellem endothelcellerne. De har en ufuldstændig/manglende .

Venoler har en diameter på til um.

Deres endothellag er med få . Basallaminaen er omgivet af . De har ingen eller .

Muskuløse venoler over 50um vil have få glatte muskelceller omkring endothelet.

Lymfekarsystemet begynder i intracellulærrummet med små lymfekapillærer.

Lymfekapillærerne samles i større som læber sammen og danner 2 som tømmes i ved halsroden.

Lymfekapillærer har en diameter på til um.
De omgives af som hæfter til med finde fra kollagene fibre.

De har ingen/usammenhængende og ingen kontaktkomplekser.