Erstellt von Mads Stærmose
vor etwa 10 Jahre
|
||
Frage | Antworten |
Hvilke temaer består faget af? O-O-B&M-I&M-L-T-V&O | 1. Organisationsstruktur 2. Organisationskultur 3. Beslutningsprocesser og magt 4. Incitament og meningsskabelse 5. Ledelse 6. Teknologi 7. Virksomhed og omgivelser |
Hvilke fire kilder til organisationsændringer består Lewitt-modellen af og hvordan påvirker de hinanden | 1. Opgaver 2. Struktur 3. Aktører 4. Teknologi De påvirker alle sammen hinanden på kryds og tværs |
Hvad bruges Lewitt-modellen til? | Planlægge organisationsændringer, diagnosticere organisationsstrategier og foreslå ændringsstrategier samt ordne information om en kompleks virksomhed så man får overblik |
Hvad bliver den udvidede-lewitt-model udvidet med i forhold til den enkelte og hvorfor? | Omverdenen, fordi den enkelte model blev kritiseret for ikke at medtage dette, da omverdenen og organisationer også påvirker hinanden |
Hvad er Lewitt-ry-modellen udvidet med i forhold til den udvidede-lewitt-model | Fysiske rammer, organisationskultur, belønningssystemer, vision/værdier/mål og historie |
Hvilke 3 aspekter består genstandsgørelse af og hvad menes der med disse? | 1. Afgrænsning (hvad er i fokus) 2. Specificering (i hvilken forstand) 3. Udpege indikatorer (hvordan får vi øje på det) |
Hvilke 5 under-temaer består organisationsstruktur af? | 1. arbejdsprocesser 2. arbejdets organisering 3. administrative principles 4. formel/uformel struktur 5. struktur og omgivelser |
Hvad mener Taylor med soldiering og hvorfor forekom dette? | Medarbejdere arbejder kun hvad der er tilstrækkeligt og yder ikke alt hvad de kan. 1 grund: arbejdernes frygt for at miste job hvis de bliver effektive og der derfor ikke er brug for så mange ansatte. 2 grund: arbejdsgivers frygt for at presse løn op |
Nævn de fire principper i Taylors scientific management | 1. Systematisk indsamling af viden om hvordan arbejdsprocesser udføres 2. Udvælge, træne og udvikle medarbejderne. 3. Bringe videnskab og uddannelse af medarbejderne sammen. 4. Næsten ligelig fordeling af virksomhedens arbejde mellem arbejderne (udførelse) og ledelse (planlægning). |
Hvad var Taylors fokus/resultat? | 1. Bonussystemer (for at gøre op med soldiering) 2. Simpel ensformige arbejdsfunktioner 3. Masseproduktion 4. Tidsstudier |
Hvad blev Taylors scientific management kritiseret for? | 1. Mennesket bliver vedhæng til maskinerne 2. Arbejdet tømmes for mening |
Hvilke forskellige koblinger mellem arbejdsprocesser definerer Frankel? | 1. Serielle/linære koblinger (hægtes sammen med en foregående og efterfølgende) 2. Komplekse koblinger (når 3 eller flere arbejdsprocesser påvirker hinanden) 3. Løse koblinger (når en arbejdsproces ikke hænger sammen med andre fx buffer/lager) 4. Faste koblinger (når den ene arbejdsproces er udført skal den anden udføres efter) |
Hvilke fire principper for arbejdsprocesser identificere Spear & Bowen hos Toyota | 1. Specificerede arbejdsgange 2. Specifirede leverandør/modtager forbindelser 3. Specificeret produktionslinje 4. Forbedringer sker på laveste niveau |
Hvad er forskellen på ledelsens opgaver hos Taylor og Spear & Bowen? | Hos Taylor tager ledelsen sig af alt planlægning og forbedringer hvor hos Spear & Bowen bliver de enkelte ansatte sat til selv at implementere deres forbedringer i samarbejde med nærmeste leder |
Nævn Schmidts 4 typer af relationer som kan bruges til at genstandsgøre arbejdsorganisationen | 1. Arbejdsorganisation 2. Samarbejdsrelationer 3. Kontraktlige relationer 4. Tilegnelsesrelationer |
Arbejdsorganisation or samarbejdsrelationer dækker tilsammen arbejdets organisering. Hvad er forskellen på disse? | Forskellen er at arbejdets organisering er det der er fast lagt på forhånd hvor samarbejdsrelationerne er det der rent faktisk sker i praksis. Disse kan godt overlappe hinanden, men der fx sker noget uventet ved en arbejdsopgave så er det samarbejdsrelationerne der "løser" dette, da det ikke var fastlagt på forhånd. |
Hvad dækker kontraktlige relationer over? | Formelle aftaler om ydelser/modydelser som kan håndhæves af 3. part. (fx kontrakter mellem leverandør/modtager, arbejdsgiver/ansat osv.) |
Hvad dækker tilegnelsesrelationer/økonomisk enhed over? | Et net af relationer defineret ved og afgrænset til et ejendomsforhold typisk et firma |
Hvordan inddeles de fire relationer i hhv formel/uformel organisation | Arbejdsorganisation, kontraktlige relationer og tilegnelsesrelationer = formel Samarbejdsrelationer = uformel |
Hvad er forskellen på mobilisering og beredskab? | 1. Mobilisering = de formationer der kan bringes i anvendelse, skaber et beredskab. Man indkalder arbejdere og giver dem det nødvendige udstyr/kompetencer til at løse en given opgave. Ressourcer mobiliseres med henblik på en indsats. 2. Beredskab = den formation man ender op med på baggrund af mobiliseringen som så skal indsættes for at løse en given opgave. |
Hvilke tre dele består et argument af? | Hjemmel, påstand og belæg |
Hvad betyder hjemmel, påstand og belæg? | 1. Hjemmel = teori. Den generelle regel/information der forbinder belæg og påstand 2. Belæg = data. Det grundlag som påstanden umiddelbart bygger på 3. Påstand = konklusionen. Det der søges fastslået eller retfærdiggjort |
Hvad skal der til for at et argument er validt? | 1. Skal være gyldigt (hjemmel og påstand stemmer overens) 2. Skal være holdbart (hjemmel er korrekt) 3. Skal være relevant (hjemmel, belæg og påstand skal handle om samme genstand) |
Hvilke fire principper kan man ifølge Gulick opdele en organisation i? | 1. Overordnede formål 2. Overordnede proces 3. Kundegruppe 4. Geografisk placering |
Hvilke fordele og ulemper er der ved de fire principper? | 1. Overordnede formål: fordele = målrettet og motiverende for ansatte med et mål. Ulemper = ikke teknologisk opdateret. 2. Overordnede proces: fordele = teknologisk opdateret, understøtter professioner og deres karriereveje. Ulemper = taber blik for produkt/mål fremfor proces 3. Kundegruppe: fordele = veltilpasset service og udvikle ekspertise. Ulemper = risiko for en kundegruppe får stor magt og ikke teknologisk opdateret. 4. Geografisk placering: fordele = god lokal tilpasning og lavere rejseudgifter. Ulemper = uhomogent, kort synet og ikke teknologisk opdateret |
Hvad mener Gulick med henholdsvis organisering ’ovenfra og ned’ og ’nede- fra og op’? | 1. Top down = Her ser man organisationen som et system hvor man tager udgangspunkt i øverste chef og herefter inddeler virksomheden i underdele. 2. Bottom up = Her ser man organisationen som et system hvor man tager udgangspunkt i at kombinerer de individuelle arbejdsenheder til aggregater (enheder der tilsammen kan udføre en eller flere opgaver), hvilke der refererer til øverste chef. dvs hver afdeling har så mange af de fire principper tilfælles som muligt. |
Hvilke udfordringer peger Gulick på i forbindelse med at lede organisationer, som i deres opbygning benytter flere af de fire principper? | Hvis en organisation er bygget op på baggrund af flere principper på en gang bliver ledelses rollen ekstremt kompliceret. Ledelsen har forskellige opgaver alt efter hvilket princip der snakkes om. Når der så bliver kombineret flere principper på en gang har ledelsen altså forskellige opgaver for hvert princip og de kan blive meget uklare da organisationsstrukturen bliver meget kompleks. |
Hvad er Simons væsentligste kritik af Gulicks principper? | 1. Begreberne er ikke veldefinerede 2. Afgrænsningerne er problematiske 3. Der er ikke tilstrækkelige data 4. Gulick siger ikke hvordan vi skal afveje modstridende principper |
Hvordan definerer Bernard uformel struktur? | Summen af alle de personlige interaktioner man indgår i, hvor der ikke er defineret et fælles formål. |
Hvordan definerer Bernard formel organisationen? | En organisation opstår ved, at der er folk, der kan kommunikere, som er villige til at bidrage til(samarbejde), at nå et fælles mål. Fælles formål er den afgørende indikator på en formel organisation, i modsætning til en uformel, ifgl. Barnard. |
Hvordan definerer Roethlisberger & Dickson uformel struktur? | Personlige interaktioner som ikke er defineret af det formelle system. Altså alt hver der ikke er formelt |
Hvordan definerer Roethlisberger & Dickson formel struktur? | Interaktion der er formet af regler |
Hvad siger Bernard om ledelses opgave i forhold til struktur? | Det er vigtigt at lede den uformelle del af organisationen. Igennem fælles mål Opmærksomhed på medarbejderne |
Hvordan kritisere Schmidt Hawthrone undersøgelserne | Teorien som bygger på Hawthorne-eksperimenterne bygger på fejltolkninger data. Økonomiske incitamenter var meget væsentlige for medarbejderne på Hawthorne fabrikkerne. Konklusionerne i teorierne er direkte naive, da der er så mange aspekter, som de ikke tager højde for. En teori kan sagtens være praktisk nyttig, selvom den er tyndbenet. |
Hvad består Mintzbergs analytiske grundsten af? | 5 Dele af organisationen 5 Koordineringsmekanismer Omgivelsesfaktorer (situationsfaktorer) 5 Typer organisationstruktur Designparametre (strukturelementer) |
Hvilke 5 dele opdeler Mintzberg en organisation i? | Strategisk Apex Mellemledelse Operativ kerne Teknostruktur Støttestruktur |
Hvad består hhv. staben og linjen af? | Stab = teknostruktur og støttestruktur Linje = Strategisk apex, mellemledelse og operativ kerne |
Beskriv teknostruktur og støttefunktion | Teknostruktur = Tilrettelægger/ analyserer arbejdsprocesserne i den operative kerne Støttefunktion = Udfører opgaver som støtter produktionen i operativ kerne, uden at være en del af den. |
Hvilke 5 koordineringsmekanisker arbejder mintzberg med ? | 1. Direkte tilsyn 2. Standardisering af færdigheder 3. Standardisering af arbejdsopgaver 4. Standardisering af resultater 5. Gensidig tilpasning |
Beskriv direkte overvågning | Lederen overvåger løbende medarbejderne og giver løbende instruktion om hvad der skal gøres |
Beskriv standardisering af færdigheder | Der lægges vægt på de ansattes uddannelse og træning. Selve tilrettelæggelsen af arbejdet er i høj grad op til medarbejderne. |
Beskriv standardisering af arbejdsopgaver | Arbejdsprocesserne er beskrevet og det er nøje tilrettelagt hvem der skal gør hvad. |
Beskriv standardisering af resultater | Medarbejderne får af specificeret hvilket resultat de skal opnå = resultatstyring. |
Beskriv gensidig tilpasning | Medarbejderne forhandler løbende med hinanden om hvem der gør hvad - de tilpasser deres handlinger til hinanden. |
Hvilke koordineringsmekanisker er organiske (kan hurtigt tilpasse sig) og hvilke er bureaukratiske (tager lang tid at tilpasse sig) ? | Organiske = direkte overvågning og gensidig tilpasning Bureaukratiske = standardisering af færdigheder, arbejdsprocesser og resultater |
Hvilke situationsfaktorer arbejder Mintzberg med? | 1. Alder 2. størrelse 3. Teknisk system 4. Omgivelser Stabile/dynamiske? Simple/komplekse? 5. Magt; ekstern kontrol |
Hvilke 9 designparametre arbejder Mintzberg med? | 1. Job Specialization (antal opgaver og kontrol over opgaverne) 2. Behaviour formalization (bureaukratisk><organisk) 3. Training & Indoctrination 4. Unit Grouping (Hvad er org. opdelt efter f.eks. Market / Function) 5. Unit Size (span of control) 6. Planning and Control Systems (production >< performance control) 7. Liaison Devises (hvor formaliseret er kontakten mellem enheder) 8. Vertical decentralisering (Fra topledelsen ned til mellemledere) 9. Horisontal decentralisering (fra ledelse og ud til andre medarbejdere) |
Hvad mener Mintzberg med hhv. vertikal og horizontal decentrelesering | Vertikal decentrelesering = hvor stort et omfang af den formelle beslutningstagelse der delegeres ned i linjen altså til mellemledere og operativ kerne Horizontal decentrelesering = hvor stort et omfang magten uddelegeres ud af linjen til staben altså til teknostruktur og støttestruktur |
Hvilke 5 forskellige slags decentrelesering arbejder Mintzberg med? | 1. Vertikal og horizontal centrelisering 2. Begrænset horizontal decentrelesering 3. Begrænset vertikal decentrelesering 4. Horizontal og vertikal decentrelesering 5. Selektiv decentrelesering |
Hvilke 5 organisationsstrukturer arbejder Mintzberg med? | 1. Den simple struktur 2. Maskin- bureaukratiet 3. Det professionelle bureaukrati 4. Den divisionaliserede form 5. Adhocracy |
Hvad kendetegner den simple struktur? | Primær koordineringsmekanisme = direkte overvågning Dominerende del af organisationen = Strategisk apeks Type decentrelasering = vertikal og horizontal centrelesering |
Hvad kendetegner Maskinbureaukratiet? | Primær koordineringsmekanisme = standardisering af arbejdsprocesser Dominerende del af organisationen = Teknostruktur Type decentrelesering = Begrænset horizontal decentrelesering |
Hvad kendetegner Professionelt bureaukrati? | Primær koordineringsmekanisme = Standardisering af færdigheder Dominerende del af organisationen = Operativ kerne Type decentrelesering = Vertikal og horizontal decentralisering |
Hvad kendetegner Divisionaliseret form? | Primær koordineringsmekanisme = Standardisering af resultat Dominerende del af organisationen = Mellemledere Type decentralisering = Begrænset vertikal decentralisering |
Hvad kendetegner adhokratiet | Primær koordineringsmekanisme = Gensidig tilpasning Dominerende del af organisationen = Støttestruktur/operativ kerne Type decentrelesering = selektiv decentrelesering |
Hvilken 6. organisationsdel snakker Mintzberg om? | Ideologi. Der ligge rundt om hele staben og linjen. |
Hvilken 6. type struktur snakker Mintzberg om | "The missionary configuration" Primær koordineringsmekanisme = Standardisering af normer Dominerende del af organisationen = Ideologi |
Hvilke 7 koordineringsmekaniske snakker Schmidt og Wagner om? | Koordinerende artefakter. En genstand (artefakt) bidrager til at koordinere medlemmernes aktiviteter. |
Hvilke pointer har Mintzberg | 1. Forbedre organisationsdesignet via strategiske ledelsestiltag 2. Strukturen løser nogle problemer og skaber samtidigt andre, som ledelsen løbende må håndtere. 3. Kig efter dårlige ”fit” mellem organisation og situationsfaktorer og designparametre indbyrdes 4. han arbejder altså med formel struktur |
Hvad blev Mintzberg kritiseret for | 1. Udviklet i periode med relativt stabile vilkår i omverden => i dag mange virksomheder komplekse og dynamiske omgivelser, gør modellerne mindre relevante. 2. Ikke fokus på organisationsforhold, der ikke har med arbejdskoordination at gøre fx værdier, normer og kulturer 3. Problematiserer ikke vidensindsamling og ændringsstrategier |
Hvilke forfattere arbejder med organisationsstruktur som arbejdsprocesser? | - Taylor (scientific management) - Frankel (arbejdsprocesser og koblinger mellem dem) - Spear & Bowen (Toyota way) |
Hvilke forfattere arbejder med organisationsstruktur som arbejdets organisering? | - Schmidt (4 typer af relationer) |
Hvilke forfattere arbejder med organisationsstruktur som administrative principles | - Gulick (4 principper for organisering) - Simon (Kritik af Gulick) |
Hvilke forfattere arbejder med organisationsstruktur som formel/uformel struktur? | - Barnard - Roethlisberger & Dickson |
Hvilke forfattere arbejder med organisationsstruktur som struktur og omgivelser? | - Mintzberg - Rikke Drejer (struktur: fordeling og koordination. Hun giver eksempel på mintzbergs teori) |
Möchten Sie mit GoConqr kostenlos Ihre eigenen Karteikarten erstellen? Mehr erfahren.