2855453
Beschreibung
Karteikarten von Jonas Klint Westermann, aktualisiert more than 1 year ago
|
Erstellt von Jonas Klint Westermann
vor mehr als 9 Jahre
|
|
| Frage | Antworten |
| Positivisme ontologi | Realistisk. - Verden eksistererer uafhængigt af videnskabens forståelse. |
| Positivisme epistemologi | Objektiv. - Mulig at opnå objektiv viden. |
| Positivisme metodologi | Kvantitativ. - Kan afdække de objektive kendsgerninger. |
| Hermeneutik ontologi | Begrænset realistisk - Findes én sandhed, men den vil aldrig kunne opnåes grundet forforståelse. Videnskabens genstande skal ses i sammenhæng med menneskets forståelse, men er ikke skabt af dem. |
| Hermeneutik epistemologi | Subjektiv. - Viden altid bundet til en bestemt subjektiv forståelse af verden |
| Hermeneutik metodologi | Kvalitativ. - Kan afdække forforståelsen. |
| Kritisk teori ontologi. | Begrænset realistisk. Findes én virkelighed, men opfattes forskelligt grundet implicitte værdier. |
| Kritisk teori epistemologi. | Modificeret objektiv. - Hvis videnskaben er kritisk nok, kan den opnå objektiv viden. |
| Kritisk teori metodologi. | Kvantitativ og kvalitativ. - Kvalitative og historiske metoder kombineres med kvantitative data. |
| Konstruktivisme ontologi. | Relativistisk. - Virkeligheden skabt af sociale konstruktioner. |
| Konstruktivisme epistemologi. | Subjektiv. - Objektiv viden umulig, idet 'viden' er bundet til sociale konstruktioner. |
| Konstruktivisme metodologi. | Kvalitativ. - Kvalitative metoder kombineres med sproglige analyser og diskursanalytisk data. Mål: At afdække hvordan sociale konstruktioner skabes. |
| Hovedtræk i Klassisk Positivisme. Vigtigste person. | 'Samfundet skal ledes af erkendelsestræben, der hviler på det positive (virkelige)'. Menneskelig erkendelse gennem 3 faser: Teologisk: Naturlige fænomener forklares gennem religion. Metafysisk: Ovenstående forkastes, forklares via overnaturlige kræfter. Positive fase: Videnskabelig, virkelig verden erkendes. Vigtigste person: August Comte. |
| Hovedtræk i Logisk Positivisme. Vigtiste person. | · Induktiv metode: Betragter verden med sanser (dvs. intet religiøst el. lign.). Alt empiri går forud for teori, dvs. erfarer ting --> teori. · Al videnskabelig forklaring gennem forsøg og verifikation. · Wienerkredsen. |
| Hovedtræk i (normal) Positivisme. | · Videnskab skal tage udgangspunkt i det direkte observerbare, intet spekulativ tænkning. · Alle videnskaber omkring natur og samfund skal baseres på én metode. · Naturalisme, dvs alt har naturlig forklaring. · Søgen efter lovmæssigheder som det videnskabelige resultat. |
| Hovedtræk i Kritisk Rationalisme. Vigtigste person. | · Teori går forud for empiri. Empiri skal modbevise/falsificere teorien (hypotetisk deduktiv metode). · Jo lettere at falsificere, des bedre teori. · Hver gang der falsificeres kommer man tættere på sandheden. Nåes dog aldrig. · Karl Popper. |
| Hovedbegreber (og forklaring) i Hermeneutik. | · Fordomme (dømme ting på forhånd) · Situation (udgangspunkt for vores forståelse, dvs. fordomme, forforståelse) · Horisont (den bredde ens udsyn har. Bred horisont: ser alt i større sammenhæng. Smal horisont: Fokuser på det der er ligefor.) · Forforståelse (en forståelse inden forståelsesprocessen er gået igang. Alle har en forforståelse) |
| Redegør for horisontsammensmeltning. | Når to horisonter mødes, og der skabes forståelse for hinandens horisonter. Ikke nødvendigvis enighed, men større samlet forståelse. |
| Hovedforskel på hermeneutisk cirkel og konstruktionsprocess. | Hermeneutisk cirkel: Individuelt fokus. Konstruktionsprocess: Gruppe fokus/intersubjektivt. |
| Redegør for den hermeneutiske cirkel. | Vekselspil mellem forforståelse og erfaring. Har forforståelse --> Får erfaring --> Revurdering af forforståelse. |
| Sammenhæng mellem hermeneutisk cirkel og horisontsammensmeltning. | Når man går igennem hermeneutisk cirkel nærmer man sig forståelse af andre ting = Horisontsammensmeltning. |
| (Hermeneutik) Hvad skal man gøre med sin forforståelse? | Bliv opmærksom på den, og derfra sætte den på spil. Sætte sig i en andens sted. |
| Kritik af hermeneutik. | · Kan ikke testes intersubjektivt grundet fortolkerens forforståelse, vurderinger. · Har brug for konteksten, fx kulturelle forskelle. · Projektion (antager at andre ser verden som man selv gør) |
| Vigtigste personer i hermeneutik. | Gadamer, Heidiger. |
| To retninger af Social Konstruktivisme. | · Erkendelsesteoretisk konstruktivistisk paradigme: Social og fysisk virkelighed eksisterer, men VIDEN om den er konstrueret. · Ontologisk konstruktivistisk paradigme: Alt er social konstruktion. |
| (Social Konstuktivisme) Eksempel på social konstruktion. | 'Det er ikke okay at dræbe', 'æble er rødt', osv. |
| (Social Konstruktivisme) Redegør for konstruktionsprocessen. | Rækkefølge: · Eksternalisering: Individer gør subjektiv holdning tilgængelig gennem sproget. · Objektivisering: Mister subjektivitet, bliver handlingsmønster og dermed typificeret. · Institutionalisering og legitimering: Alment accepteret holdning, men stilles stadig få spørgsmålstegn ved det. Udøves af institutioner (kan gå til lovgivning). · Internalisering: Stilles ikke længere spørgsmålstegn ved det. Nyt verdensbillede. |
| Redegør for Thomas Kuhn. | Alle paradigmer gennemgår udvikling. 1: Tilfældig fakta samles, uenighed med fundamentale teorier (bliver til et præ-paradigme) 2: Præ-paradigme afsluttes med en opståelse af enighed om hvordan videnskabeligt arbejde skal udføres. Dominerende paradigme som forfines (kaldes *normalvidenskab*) 3: Akkumulering af viden, men før eller siden oprør som nyt paradigme kan håndtere. |
| (Systemteori) Redegør for begrebet Agora. | Ikke et fysisk sted, men fællesbetegnelse for personer, institutioner og netværk som alle har interesse eller indflydelse på, hvad der kommer til at stå som gyldig viden. |
| Redegør for Luhmann's begreb 'autopoetiske systemer' | · Systemer som reproducerer selv de elementer de består af. Tænk celler. · Lukker om sig selv, og kan ikke udveksle information. Modtager kun forstyrrelser (perturbation) fra andre systemer. · Har ikke adgang til hinanden udover gennem kommunikation, perturbation (kommunikation overfører intet - muliggør dannelse af fælles forståelse). · Overlevelsesorienteret skelnen mellem system og omverden. |
| Redegør for Lomborg ift. Luhmann og Agora. | Lomborg bevæger sig i det autopoetiske system 'massemedierne', og handler ud fra dette. God formidler ift. systemets medie og koder, derfor stor opbakning fra massemedierne. Systemerne forstår ikke hinanden, og Lomborg bryder med videnskabens koder. Agora påvirket af forskellige autopoetiske systemer, derved clash. |
| Hvordan bedømmes 'god videnskabelig skik'? | CUDOS: · Communalism (alle ejer resultater) · Universalitet (alle forskere kan bidrage pga fælles metoder) · Disinterestedness (skal forholde sig objektive) · Originality (skal producere ny viden) · Scepticism (efterprøvning, peer-review e.g.) |
| Forklar begrebet 'intersubjektiv prøvbarhed'. | Foretagelse af forsøg lagt offentligt ud og gentaget af andre med samme resultat. |
| Redegør for Kritisk Teori. Vigtigste person. | Virkelighedstro afbildning af samfundet, med henblik på at ændre den (være kritisk). Individer ikke klar over, at deres forståelse af verden er præget af ulige magtforhold (kaldet *falsk bevidsthed*). Kritisk teori = Ønsker at oplyse og dermed frigøre folk fra denne falske bevidsthed. Ved at gøre dette = *Emancipation*. Jurgen Habermas. |
| Systemteori's ontologi. | (Relativistisk) Til dels irrellevant, pga. systemer lukkede for omverden. Hvert system har sin egen omverden, og ser ikke andet end det. |
| Systemteori epistemologi. | Holistisk. - Fokuserer på helheden, og ikke på de enkelte dele (systemer) |
| Forskel på modernisme og postmodernisme. | Modernisme: Link til positivisme. Tal, data og logik i ryggen, udgangspunkt i direkte observerbare. Post-modernisme: Link til hermeneutik. Bliver ændret struktur hele tiden, pga hermeneutisk cirkel. Altid på vej i en ny retning. |
| Socialkonstruktivisme kontra positivisme. | Positivisme kommunikerer gennem tal. Social konstruktivisme gennem sprog. · Positivismens mening nødvendigvis ikke sand, da e.g. deres definition på miljøproblemer ikke er dækkende. |
| Social konstruktivisme kontra hermeneutik. | Social konstruktivisme kan ikke afdække dybe indre motiver |
| Redegør for Habermas. | 3 forskellige erkendelsesinteresser: · Teknisk erkendelsesinteresse (at kontrollere verden, forbedre produktion, etc - positivistiske tegn) · Hermeneutisk erkendelsesinteresse (menneskets interesse i at forstå andre mennesker) · Emancipatorisk erkendelsesinteresse (befri mennesker fra vrangforestillinger, som holder dem fanget) |
| Luhmann's tre større systemer. | Biologisk, psykisk og socialt system. |
| Forskel på kritisk teori og marxisme. | Kritisk teori udspringer af marxisme. Marxisme: Fokus på negative aspekt af kapitalisme/mere magt til arbejdere. Kritisk teori: Mere neutral, men vil stadig have ændringer til samfundet. |
| Hvorfor er det vigtigt, hvad der kommer til at stå som gyldig viden i agoraen? | Vigtig ift. politiske beslutninger, fremtidig leveforhold. |
Möchten Sie mit GoConqr kostenlos Ihre eigenen Karteikarten erstellen? Mehr erfahren.