Kraniet standardsvar

Question	Answer
Benævn den del af hjernekassen der er bruskpræformeret og den del der er bindevævspræformeret.	Bindevævspræformeret: Kraniekalotten og Theca cranii Bruskpræformeret: Basis cranii
Angiv hvorledes de forskellige udviklingsformer afspejler sig i ledtyperne mellem kranieknoglerne.	Den bindevævspræformerede del: Ledforbindelserne mellem kraniekalotten er syndesmoser = suturer. I Basis cranii er ledforbindelserne synchondroser.
Benævn de ledtyper der findes mellem kraniets knogler.	Uægte led: Suturer (syndesmoser) og synchondroser. Suturerne kan inddeles i sutura serrata, sutura plana og sutura squamosa. Ægte Led: Art. temporomandibularis. Processus condylaris med cput mandibulae og ledfladerne på is temporale. De danner et modificeret hængselled.
Gør kort rede for hvorledes fontanellerne opstår.	Ved fødslen er suturerne brede, især de steder hvor flere knogler mødes. Det er her fontanellerne dannes.
Benævn 6 fontaneller og angiv deres beliggenhed.	1. Fonticulus anterior - mellem os frontale og os parietalia. 2. Fonticulus posterior - mellem ossa parietalia og os occipitale. 3. Fonticulus sphenoidalis (x2) - på siden af kraniet. 4. Fonticulus mastoideus (x2) - på siden af kraniet.
Gør kort rede for fontanellernes betydning.	Fontanellerne tillader fosterets kranie at deformerer ved passage gennem fødselskanalen. De er også vækstzoner.
Angiv hvilken praktisk betydning de to store fontaneller har ved vurdering af en fødsel.	Fontanellerne tillader fosterets kranie at deformerer ved passage gennem fødselskanalen. De er også vækstzoner. Den store fontanelle bruges i klinikken som en mulig intravenøs adgang og til vurdering af intrakranielt tryk, dehydreringsgrad og spædbarnets issepræsentation (placering i fødselskanalen)
Angiv de tidspunkter efter fødslen hvor de to store fontaneller lukker.	Den forreste firkantede fontanelle lukker mellem 18-24 mdrs. alderen Den bageste lukker omkring 2-3 mdrs. alderen.
Angiv hvor kraniets vækst (længde-, højde- og breddevækst) foregår.	Kranievækst foregår i suturerne og synchondroserne. Længdevækst: Sutura coronalis + Sutura lamboidea + synchondroserne. Højdevækst: Foregår i kraniets sider. Breddevækst: Synchondroser i Basis Cranii + Suture sagittalis + Sutura lamboidea.
Benævn og afgræns de hulrum i hovedet og halsen der er associeret med respirationen.	Næsehulen (Cavitas nasi) = Strækker sig fra Nares → Choanae. Placeret mellem de to Orbitae, Cavitas cranii og Cavitas oris. Mundhulen (Cavitas oris) = Under Cavitas nasi, adskilt af den hårde- og bløde gane. Gulvet består af muskler knyttet til mandibula. Går fra Rima oris (mel. læberne) → post. åbning mellem de to forreste ganebuer. Svælget (Pharynx) = Basis cranii → Cartilago Cricoidea (inddeles i nasopharynx, oropharynx og laryngioharynx.
Angiv hvorledes pharynx (svælget) inddeles.	1. Nasopharynx = Basis cranii → Bløde gane 2. Oropharynx = Bløde gane → overkant af Epiglottis 3. Laryngopharynx → Overkant af Epiglottis → underkant af Cartilago Cricoidea.
Beskriv kort den ossøse og cartilaginøse opbygning af septum nasi.	Ossøse: Bagtil af Vomer + Lamina perpendicularis (Os ethmoidale). Cartilaginøse: Foran nævnte knogledele = Cartilago septi nasi.
Angiv de ossøse og cartilaginøse dele der indgår i næsens ydre skelet.	Ossøse: Os nasale + Processus frontalis maxillae. Cartilaginøse: Cartilago nasi lateralis + Cartilagi alaris major et. minores.
Benævn de knogler og knogledele der indgår i næsehulens lateralvæg.	1. Os ethmoidale: Labyrinthus ethmoidalis → danner Concha nasalis sup. et med. 2. Concha nasalis inferior. 3. Maxilla 4. Os lacrimale 5. Os palatinum.
Benævn de kranieknogler hvori bihuler opstår.	1. Sinus frontalis → Os frontalis 2. Sinus maxillaris → Maxilla 3. Sinus sphenoidalis → Os sphenoidale 4. Cellulae ethmoidales → Os ethmoidale
Angiv til hvilket hulrum bihulerne udmunder.	Cavitas nasi propria = Næsehulen
Benævn den største bihule.	Sinus maxillaris (15 ml)
Benævn næsehulens anteriore og posteriore åbning.	Anterior: Nares Posterior: Choanae (dannes mel. de to Lamina medialis processus pterygoidei, opadtil Vomer, nedadtil ganebenets lamina horizontalis)
Benævn de knogler og knogledele som danner henholdsvis forvæg, medialvæg og bagvæg i fossa pterygopalatina.	Forvæg: Maxilla Medialvæg: Os Palatinum Bagvæg: Processus pterygoideus (Os sphenoidale)
Angiv de regioner fossa pterygopalatina kommunikere med.	1. Kommunikerer med Cavitas nasi via foramen sphenopalatinum. 2. Kommunikerer med orbita via fissura orbitalis inferior. 3. Kommunikerer med Fossa infratemporalis via Fissura pterygomaxillaris. 4. Kommunikerer med Fossa cranii media via Foramen rotundum.
Benævn den hjernenervegren som passerer igennem fossa pterygopalatina.	N. maxillaris (V2) → fra Foramen rotundum via Fossa pterygopalatina til Fissura orbitalis inferior.
Angiv afgrænsningen af fossa infratemporalis.	Loft: Os sphenoidale ala major Medialt: mm. pterygoidei (tyggemuskler) Lateralt: Ramus mandibulae Fortil: Tuber maxillae Bagtil: m. pterygoideus medialis. Gulv: Tilhæftning af m. pterygoideus medialis til Ramus mandibulae
Benævn den trigeminusgren der forsyner fossa infratemporalis.	N. mandibularis (V3)
Benævn den kranieknogle og dens knogledel som huser den benede ydre øregang, mellemøret og det indre øre.	Pars petrosa ossis temporalis
Angiv skalpens udstrækning på hovedet.	Ant. → Post: Arcus Superciliaris (øjenbynsbuen) → Linea nuchealis Superior. Siden: Regio temporalis → Arcus zygomaticus
Angiv de forskellige lag mellem skalpens hud og kalvariet.	Hud → Subcutis → Galea aponeurotica → Løst bindevæv → Pericranium → Knogle
Benævn 3 typer af blodsamlinger, der kan forekomme imellem lagene på kalvariets ydre side og angiv deres lagmæssige beliggenhed og mulige udbredning.	1. Blødning i subcutis (Lokal = bule) 2. Blødning i det løse bindevævsrum (Kan bredes ud over Kalvariet til Galea aponeuroticas tilhæftning på Linea nuchalis superior, margo supraorbitalis og arcus zygomaticus) 3. Blødning mel. Pericranium og kranieknoglen (giver Kephalhæmatom → til knoglens suturer)
Angiv tungebenets beliggenhed i forhold til struben og kraniet.	Os hyoideum (tungebenet) ligger mel. Mandibula og struben.
Benævn de 3 hulrum i hovedet og halsen som tungebenet forbinder.	1. Superiort: Cavtas oris gulv. 2. Inferiort: Larynx 3. Posteriort: Pharynx
Angiv tungebenets overordnede funktion.	Bevægelig komponent mellem de 3 dynamiske rum. Knoglen er et bevægeligt interface.
Benævn de strukturer der passerer igennem øvre thoraxapertur fra halsen til brysthulen.	1. Trachea 2. Oesophagus 3. A. carotis dxt. et sin. 4. V. jugularis interne 5. Nn. phrenici 6. Nn. vagi 7. N. laryngeus recurrens sin. 8. Ductus thoracicus 9. Truncus sympaticus
Benævn det ganglion som tilhører n. trigeminus og angiv hvilken type ganglion det er.	Ganglion Trigeminale. Sensitivt ganglion indeholder pseudounipolare neuroners cellelegemer.
Benævn de tre trigeminusgrene samt de åbninger i fossa cranii media de passerer igennem.	1. N. ophtalmicus → Fissura orbitalis sup. ind i orbita 2. N. maxillaris → Foramen rotundum ind i Fossa pterygopalatina 3. N. mandibularis → Foramen ovale ned i spatium lateropharyngeum.
Benævn de nerver der innerverer de markerede hudområder (1, 2 og 3). Image: Trhgm (binary/octet-stream)	V1: N. ophtalmicus V2: N. maxillaris V3: N. mandibularis
Benævn de muskler som innerveres af n. trigeminus.	1. Tyggemusklerne: mm. pterygoidei, . Temporalis + m. Masseter 2. m. mylohyoideus 3. m. digastricus venter anterior 4. m. Tensor tympani 5. Ganemusklen: m. Tensor veli palatini
Benævn de hjernenerver der fører parasympatiske nervefibre.	Hjernenerve 3: N. oculomotorius Hjernenerve 7: N. facialis Hjernenerve 9: N. glossypharyngeus Hjernenerve 10: N. vagus
Benævn de effektorer (strukturer) i hovedet som parasympaticus innerverer	Kirtler i respirationsvejene (næsehulen og i ganen, mest mukøse) Kirtler i pharynx og Larynx
Beskriv kort hvorledes de sympatiske nervefibre fordeles til effektorer i hovedet.	Øverst: Ganglion cervicale superius (sympatisk ganglion) indeholder alle postganglionære neuroners cellelegemer → sender postganglionære sympatiske nervefibre til kraniet. De præganglionære neuroners nervefibre → fra sidehornene i øverste thoracale del af rygmarven via grænsestrengen til gangliet
Angiv i forhold til vertebrae hvor a. carotis communis deler sig i a. carotis externa og a. carotis interna.	Deling: overkanten af Lamina på Cartilago Thyroidea (Cervicalhvirvel 3 og 4.)

Next up

Kraniet standardsvar

Description

Resource summary

Similar

	Created by Natasja Tøndering about 4 years ago