27017704
Beschreibung
Karteikarten von Natasja Tøndering, aktualisiert more than 1 year ago
|
Erstellt von Natasja Tøndering
vor etwa 4 Jahre
|
|
| Frage | Antworten |
| Definér mediastinum | Bindevævsrum med strukturer mellem de to lunger fra Apertura thoracis superior→ Diaphragma. Begrænses fortil: Sternum Begrænses bagtil: Hvirvelsøjlen Begrænses lateralt: Pleura mediastinalis |
| Angiv hvorledes mediastinum inddeles. | Overordnet inddeles det i Mediastinum superius et inferius. Grænsen = Horizontalplan fra Angulus sterni → T4+T5 Mediastinum inferius inddeles yderligere i anterius, medium og posterius. |
| Angiv mediastinums afgrænsning anteriort, posteriort, lateralt, superiort og inferiort. | Anteriort: Sternum Posteriort: Hvirvelsøjlen Lateralt: Pleura mediastinalis Superiort: Apetura thoracis superior Inferiort: Diaphragma |
| Angiv hvorledes øvre indgang (apertura thoracis superior) til brysthulen afgrænses. | Incisura jugularis + Costae 1 + T1 |
| Angiv brysthulens ossøse og kartilaginøse afgrænsning kaudalt. | Øssøs: T12 + Costae 12 & 11 Cartilaginøs: Ribbenskurvatur til Processus xiphoideus. |
| Benævn den struktur, der aflukker brysthulens nedre åbning (apertura thoracis inferior). | Diaphragma |
| Angiv afgrænsningen af mediastinum superius. | Superiort: Apetura thoracis superior Inferiort: Horizontalplan gennem Angulus sterni + discus mel. T4 og T5 Anteriort: Sternum Posteriort: T1 → T5 |
| Benævn strukturerne i mediastinum posterius. | 1. Oesophagus 2. Nn. vagi 3. Aorta thoracica 4. Vv. azygos et hemiazygos 5. Ductus thoracicus 6. Trunci sympatici 7. Lymfeknuder (Inn. mediastinale posteriores) |
| Benævn strukturerne i mediastinum superius. | Forrest: 1. Thymus 2. Lymfekknuder 3. Vasa thoracici internae Midterst: 4. Arcus aortae + grene 5. Vv. brachiocephalica 6. V. cava superior 7. Ductus thoracicus 8. Nn. phrenici 9. Rami cardiaci 10. N. laryngeus recurrens sinister Bagerst: 11. Trachea 12. Nn. vagi 13. Oesophagus 14. Trunchi Sympatici 15. Prevertebral muskulatur |
| Benævn i rækkefølge anteriort-posteriort de større strukturer, som ligger i midtlinien bag manubrium sterni i mediastinum superius. | 1. Arcus aortae 2. Trachea 3. Oesophagus |
| Angiv hvilke arterier, vener og lymfeknuder man finder i mediastinum posterius. | 1. Aorta thoracicus + intercostalarteriernes afgang 2. Azygossystemet 3. Ductus thoracicus + lnn. mediastinalis posteriores |
| Benævn de nerver der passerer fra halsen igennem mediastinum til abdomen. | 1. Nn. phrenici 2. Nn. Vagi |
| Benævn det kar, der passerer fra abdomen gennem mediastinum posterius til v. brachiocephalica sin. | Ductus thoracicus |
| Angiv indholdet i mediastinum medium. | 1. Hjertet (Cor) 2. Perikardiet 3. V. cava superior 4. Aorta ascendens 5. Truncus pulmonalis 6. Nn. phrenici |
| Angiv hjertets lejring i forhold til skelettet anteriort hos en voksen person. | Bag Corpus sterni fra Costa 3 → 5/6. Hjertet strækker sig lidt til højre for sternum og til venstre vil Apex nå intercostalrum 5 i medioclaviculærlinjen. |
| Angiv beliggenheden af ictus cordis. | Ictus cordis = Apex, derfor intercostalrum 5 i medioclaviculærlinjen. |
| Benævn hjertets flader. | 1. Facies diaphragmatica 2. Facies sternocostalis 3. Facies pulmonalis dxt. et sin. (Basis) |
| Benævn den del af hjertet der danner basis cordis og angiv i hvilken retning basis vender. | Basis dannes af atrierne (mest venstre) Op, bagud og til højre. |
| Beskriv basis cordis’ relationer. | 1. Oesophagus 2. Aorta Thoracica |
| Definér pericardium fibrosum og pericardium serosum. | Pericardium fibrosum: Ydre lag af perikariesækken (tæt bindevæv) Pericardium seosum: To lag, Parietale og Viscerale, beklæder hjertets overflade. |
| Angiv pericardium fibrosums relationer anteriort, superiort, posteriort, inferiort og lateralt. | Anteriort: Sternum Superiort: Bliver til Tunica adventia på de store kar fra hjertet. Posteriort: Mediastinum posterius Inferiort: Centrum tendineum diaphragmatis (pericardium fibrosum er hæftet til centrum tendineum) Lateralt: Pleura mediastinalis |
| Angiv den sensitive innervation af pericardium fibrosum. | N. phrenicus sin. et dxt. (C3, C4 & C5) |
| Angiv den sensitive innervation af pericardium serosum. | N. phrenicus |
| Ved overgangen mellem det viscerale og parietale blad i pericardium serosum dannes to store sinus. Benævn disse sinus og angiv deres beliggenhed i forhold til hjertets store kar | 1. Bladene danner opadtil omkring venerne en lukket omslagsfold på bagsiden af hjertet = Sinus obliquus pericardii 2. Bladene danner omgangsfold omkring Aorta og Truncus pulmonalis. Disse to omslagsfolder danner en tværgående forbindelse = Sinus transversus pericardii |
| Benævn hjertets hulrum. | To forkamre: Atrium dextrum et sinistrum To hjertekamre: Ventriculus dexter et sinister |
| Angiv hvilket hulrum, der ligger anteriort for oesophagus. | Atrium sinistrum |
| Beskriv kort hjertets to pumper. | Pumpen til lungekredsløbet: V. cava sup. et inf. → atrium dextrum → ventriculus dexter → Truncus pulonalis → Arterie pulmonalis sin. et. dxt. → Kapillærnet → 4. Vv. pulmonalis → Atrium sinistrum Pumpen til det store kredsløb: Atrium sinistrum → Ventriculus sinister → Aorta |
| Beskriv opbygningen af septum interventriculare cordis. | 1. Pars muscularis = forreste og største 0,5-1 cm tyk. Opadtil og bagtil, består af bindevæv med 1,5-2 mm tykkelse. 2. Pars membranacea = Den septale triscuspidalklap er hæftet, inddeles i Septum atrioventriculare (HA og VV) og Septum interventriculare (mel. de to ventrikler). |
| Højre atrium er delt i to dele af crista terminalis. | Anteriort: Atrium dextrum med mm. pectinati Posteriort: Atrium dexgtrum glat tynd væg, hvor Vv. cavae munder. |
| Beskriv kort forskellen mellem de to dele. | Anteriort: Deriveret fra det primitive atrium Posteriort: Deriveret fra højre sinushorn |
| Beskriv hjertets højre ventrikel (vægtykkelse, form, inddeling, karakteristika i muskelrelieffet). | Vægtykkelse: 0,5 cm Form: Bøjet rør Inddeling: Tømningsdel (For) og fyldningsdel (Bag) Karakteristika: Muskulaturen danner Trabeculae carneae undtaget i conus arteriosus der er glat. Højre ventrikel har 3 papillærmusker (ant. et post. et septalis) |
| Angiv hvilken funktion trabecula septomarginalis har. | Fører en del af ledningssystemet, Crus dextrum til ventriculus dexters forvæg. |
| Benævn højre og venstre ventrikels ind- og udmundingsostier og angiv de respektive ostiers klaptyper. | Venstre ventrikel: Indløb = Ostium atrioventriculare sin. med Valva mitralis med to cuspis ant. et post. Udløb = Ostium aortae med valva aortae med 3 poseklapper valvula semilunaris sin. et dxt. et post. Højre ventrikel: Indløb: Ostium atrioventriculare dxt. med valva triscuspidalis med cuspis ant. et post. et septalis. Udløb: Ostium trunci pulmonalis med valva trunci pulmonalis 3 poseklapper valvula semilunaris ant. et sin. et dxt. |
| Karakterisér en fligklap (cuspis). | → Trekantet, fæstnet til Annulus fibrosus + to uregelmæssige rande ind i ventriklerne → mm. papillari hæfter med Chordea tendineae på klappernes rande og ventrikulærflader. |
| Karakterisér en semilunærklap (Valvula semilunaris). | → Tynd fri kant, på mindten en Nodulus. → Afgrænset stykke Lunula, randen af lukkelinjen og den frie kant. |
| Karakteriser en papillærmuskel. | Kegleformet muskel med tilhæftninger i basis og går ud i lumen, hvor den afgiver Chordae Tendineae, der hæfter på AV klapperne. |
| Beskriv kort chordae tendineae og redegør kort for deres funktion. | Senetråde fra papillærmusken til cuspis, der forhindrer at AV-klapperne presses ind i atrierne under systole. |
| Angiv hvor mange fligklapper, der modtager chordae tendineae fra en papillærmuskel. | Mindst 2 |
| Angiv hvad der forstås ved hjertets skelet og beskriv dets lokalisation. | Består af tæt fibrøst bindevæv mellem atrier og ventrikler, danner Anuli fibrosi (AV-åbningen) samt Trigonum fibrosum dxt. et sin. (dxt = mellem aortaostiet og højre AV-ostium. sin. = mellem aortaostiet og venstre AV-ostium. |
| Redegør kort for skelettets funktion. | → Stabiliserer ostierne og er tilhæftningssted for klapper og muskulatur. → Elektrisk isolerer atrier fra ventrikler. |
| Angiv hvor på brystvæggen du skal placere stetoskopet for tydeligst at høre klaplydene fra aortaklappen, pulmonalklappen, mitralklappen og tricuspidalklappen, fx ved patologiske forandringer. | 1. Aortaklap = Intercostalrum 2 til højre for sternum 2. Pulmonalklappen = Intercostalrum 2 til venstre 3. Mitralklappen = Intercostalrum 5 medioclavikulærlinjen til venstre 4. Triscuspidalklappen = 5.-6. venstre ribbensbrusk. |
| Definér hjertetamponade. | Ophobning af væske/blod i cavitas pericardialis → hæmmer fylding af ventriklerne og SV |
| Beskriv kort de ændrede trykforhold, der opstår hvis tricuspidalen er insufficient under systolen. | Insuifficiens → ændrede trykforhold i højre atrium og højre ventrikel, der ses øget centralt venetryk. |
| Benævn de tre kar der fører afiltet blod til højre atrium. | 1. V. cava superior 2. V. cava inferior 3. Sinus coronarius |
| Angiv hvor mange pulmonalvener, der munder i venstre atrium og benævn de 4 pulmonalvener - gerne latinske navne. | Der er 4 V. pulmonalis superior sin. et dxt. V. pulmonalis inferior sin. et dxt. |
| Beskriv blodets mulige forløb fra intercostalvenerne til højre atrium. | Vv. intercostales posteriors fra højre → V. azygos Vv. intercostales posterores fra venstre → V. hemiazygos → V. azygos → V. cava superior |
| Indmundingen af v. cava inferior i højre atrium er forsynet med en klap - omend rudimentær. Angiv hvilken betydning denne klap har/eller har haft. | Hos fosteret leder Valvula v. cavae inferiores blodet fra V. cava inferior mod foramen ovale. |
| Beskriv hjertets arterieforsyning af A. coronaria sin. (arteriernes navne, forløb og forsyningsområder). | Aorta ascendens over valvula semilunaris sin. → A. coronaria sin. → mellem venstre aurikel og Truncus pulmonalis → Sulcus coronarius → deles i Ramus interventricularis anterior og Ramus circumflexus. * Ramus interventricularis anteror → Mod apex i sulcus interventricularis anterior * Ramus circumflexus → sulcus coronarius mod venstre og mod højre på bagsiden → afgiver Ramus marginalis til venstre side af hjertet. Forsyning: 1. Ramus interventricularis anterior = Ventriklerne (forrest) + forreste 2/3 af Septum interventriculare. 2. Ramus circumflexus = ventre atrium + venstre ventrikel. |
| Beskriv hjertets arterieforsyning af A. coronaria dxt. (arteriernes navne, forløb og forsyningsområder). | Aorta ascendens over valvula semilunaris dxt. → A. coronaria dxt. → under højre auricle → frem i sulcus coranarius → Facies diaphragmatica →Ramus interventriculare posterior → mod Apex i sulcus interventricularis posterior. * Før facies diaphragmatica afgives Ramus marginalis mellem Facies sternocostalis og Facies diaphragmatica Forsyning: Højre atrium + septum interatriale + lidt af højre ventrikels forflade. Højre ventrikels bagflade + meget af venstre ventrikels bagflade. Bagerste 1/3 af Septum interventriculare. |
| Angiv hvad der forstås ved ”venstresidig dominans”. | Ramus circumflexus fra a. coronaria sin. afgiver r. intervenricularis posterior og vil forsynes størstedelen af bagfladen + bagerste 1/3 af Septum cordis. |
| Angiv den typiske arterielle blodforsyning af septum interventriculare cordis. | Normalt forsyner a. coronaria sin. forreste 2/3 af septet og a. coronaria dxt. bageste 1/3 af septet |
| Angiv hvilken koronararterie der ofte forsyner den sinu-atriale knude (sinusknuden) og atrio-ventrikulærknuden (AV-knuden). | A. coronaria dxt. |
| Angiv hvilken koronararterie der ofte forsyner fasciculus atrioventricularis og dette ledningsbundts 2 grene, crus dextrum og crus sinistrum. | a. coronaria sin. |
| Angiv hvor det blod der munder i højre atrium gennem sinus coronarius stammer fra. | Hjertets eget venøse blod |
| Benævn de vigtigste afsnit af hjertets impulsledningssystem og angiv deres beliggenhed i hjertet. | SA → AV → His'skebundt → 2 cruca → Purkinjefibre SA = Mellem V. cava og højre auricle ved Sulcus terminalis AV = Højre atries septale væg over tilhæftningen af Cuspis septalis. His'ske bundt = Inddeles i Truncus, 2 Cruca og Trabecula septomarginalis. * Truncus gennemløber Trigonum fibrosum dxt. * 2 Cruca. venstre og højre side af Septum interventriculare Purkinjefibre = Ligger i det Subendocardialelag. |
| Angiv kort funktionen af hjertets impulsledningssystem. | 1. SA genererer det primære impuls 2. AV forsinker impulsen 3. His'ske bundt + Cruca sikrer hurtig depolarisering af ventrikler |
| Beskriv kort hjertets sympatiske, parasympatiske og sensoriske innervation. | Sympatisk: Postganglionære fibre fra sympatiske halsganglier + thoracale grænsestreng Innerverer: SA, AV og muskler i atrier + ventrikler Parasympatisk: Fra N. vagus til Plexus cardiacus Innerverer: SA + AV |
| Angiv hvorfor en patient med quadriplegi (en pt. med en total tværsnitslæsion af rygmarven over C5 niveau) har nedsat hjertefrekvens. | Den sympatiske innervation stammer fra thoracale segmenter i rygmarven, hvorimod den parasympatiske kommer fra N. vagus fra hjernestammen. |
| Redegør kort for forløbet af smertefibre fra hjertets myokardium til rygmarven med angivelse af de spinale segmenter smertefibrene benytter. | Føres via sensoriske neuroner til rygmarven i spinalgangliet. Smertefibrene løber fra Plexus cardicus i Nn. cardici til grænsestregnen via Rami communicantes albi til spinalnerverne (T1-T5) via de dorsale rødder til baghornene. |
| Angiv hvad der forstås ved en aortabue. | Hver branchiebue er forsynet med en aortabue, så der dannes 6 primitive aortabuer. |
| Benævn de definitive arterier som dannes fra henholdsvis 3., 4. og 6. aortabue. | 3. A. Carotis communis 4. Venstre: Arcus aortae og Højre: A. subclavia dxt. 6. Truncus pulmonalis + start af A. pulmonalis |
| Angiv i hvilken del af septum interventriculare en ventrikelseptumdefekt (VSD) ofte er lokaliseret og angiv en forklaring. | Pars Membranacea, den membranøse del af septum. Udvikles fra endokardiepuderne som er hyppig sæde for defekter. |
| Beskriv kort udviklingen af septum interatriale cordis. | 1. Septum primum → mod endocardiepuderne 2. Ostium primum vil forsvinde, men inden da dannes Ostium secundum kranielt. 3. Septum secundum dannes til højre fra Septum primum → disse danner Foramen ovale. |
| Atrieseptumdefekter (ASD) inddeles i ostium primum- og ostium secundum-defekter. Angiv hvorledes disse to typer af ASD kan opstå. | Ostium primum defekter: Endocardiepuderne vokser delvist og ikke helt sammen ostium secundum-defekter: 1. Dårlig udvikling af Septum secundum 2. Kraftig apoptose 3. Resorption af Septum primum |
| Redegør kort for hvorfor ASD’er som oftest er ufarlige og asymptomatiske. | De fleste åbninger er små = ikke væsentlige kliniske symptomer. Store åbninger giver venstre-højre shunt. |
| Angiv det embryologiske grundlag for at en transposition af de to store arterier kan opstå. | Ved transposition: Aorta fra højre ventrikel og Truncus pulmonalis fra venstre ventrikel. Skyldes at Truncus arteriosus deles af to spiralformerede endokardiepuder vokser mod atrioventriculærpuderne. Hvis de er lige og ikke spiralformet = transposition. |
| Angiv for ductus arteriosus dens lokalisation og funktion hos fosteret. | Shunt mellem Truncus pulmonalis og Arcus aortae. Shunter blod fra højre side til det store kredsløb. |
| Benævn den anden shunt i det føtale hjerte og dennes funktion. | Foramen ovale shunter det iltede blod fra højre- til venstre atrie. |
| Redegør kort for den øgede belastning af lungekredsløbet ved en ductus arteriosus persistens. | Højere tryk i venstre side + aorta. Pga. trykgradienten vil blodet fra det systemiske kredsløb løbe mod det pulmonære. Det vil øge højre ventrikels belastning. |
| Angiv hvad der forstås ved coarctatio aortae. | Forsnævring af Aortas lumen efter afgang af A. subclavia sin. |
| Angiv de to typer af coarctatio aortae der skelnes mellem og angiv hvilken type der er den hyppigste. | Forsnævring før eller efter Ductus arteriosus (Pre- eller postductal) Postductal hyppigst. |
| Angiv hvordan der kan etableres kollateral circulation mellem aortae proximalt og distalt for coarctatio. | Etableres via 1. A. subclavia 2. A. transversus cervicalis 3. A. subscapularis 4. Aa. intercostales posteriores 5. Aa. Thoracicae interae 6. A. epigastrica sup. et inf. |
Möchten Sie mit GoConqr kostenlos Ihre eigenen Karteikarten erstellen? Mehr erfahren.